Der var to sovesofaer med et mørkegrønt syntetisk stofbetræk, som var tilstrækkelig mørkt til næsten at camouflere pletterne, men ikke mørkt nok til, at de var helt væk. På den ene sofa stod der en strikket taske og en guitarkasse, da Gitte trådte ind med sin store sportstaske og sine forældres rejsekuffert. Hun var 16 år og havde vendt murermestervillaen hjemme i Ikast ryggen for første gang i sit liv for at tage 10. klasse på en efterskole.
Nu var det allerede fire måneder siden, at Gitte og Anemone havde stået side om side og lidt genert pakket deres tøj og ejendele ud og lagt dem i hver sit skab. Gitte havde lagt sit H2O sportstøj i pæne bunker, mens Anemone havde hældt den strikkede taskes indhold ud på en hylde i skabet, hvor det lagde sig til rette som en sort bunke med enkelte nuancer af batikmønster og lilla strik. Alt ved Anemone var ellers sort, bortset fra hendes blege ansigt. Hendes hår, hendes digte, hendes øjne, hendes musiksmag og hendes negle.
Anemone sad i den brede vindueskarm og røg med åbent vindue, mens hun lod tankerne flyde. Det var underligt, men hun var virkelig kommet til at holde af den dødssyge håndboldpige, hun delte værelse med. Selv om de kunne have stammet fra to forskellige planeter, hvis man så dem udefra, havde de fuldstændig samme humor og med slukket lys om aftenen inden de faldt i søvn, havde de også delt mange fortrolige tanker, som ingen andre kendte til. De havde sneget sig på drengegangen sent om aftenen, når vagtlæreren sov. Gitte havde overrasket ved at gå med til det, og sammen havde de sprutfnisende listet sig igennem den mørke hall og forsigtigt banket på værelsesdøren med nummer 21. Tommys værelse. Nå ja og Henriks. De havde tændt et stearinlys i en gammel vinflaske bag nedrullede persienner og lavet te, og Tommy havde fortalt om sit liv, mens han hele tiden rullede cigaretter.
Tommy var fra Aalborg og boede med sin mor og hendes nye mand og lillesøster i en lejlighed. Han var dermed den eneste på skolen, Anemone kunne relatere bare lidt til med sin Østerbrobaggrund, som var så fjern fra efterskoleidyllen i Nordjylland. De fleste elever på skolen var der på grund af lange og stolte familietraditioner og noget med Grundtvig, men der var også en mindre gruppe, som havde sociale problemer i hjemmet – og så var der Anemone, som var sendt til Jylland, fordi hendes forældre var vilde med alt, hvad der mindede om højskoletanken.
Gitte og Anemone havde ikke berørt emnet Tommy i deres lange natlige samtaler. Alligevel var der ingen tvivl om, at der kørte en lille kamp om at komme til at sidde ved siden af ham, når de var på hans værelse. Det var Anemone, der talte mest med ham, men hun havde også observeret nogle tavse blikke mellem Gitte og Tommy, som hun ikke helt kunne tolke. Anemone havde taget på af kostskolemaden, mens Gitte var slank og muskuløs på en irriterende sund måde og havde en solariebrun krop og helt lyst hår. Anemone var utilfreds med sin mere buttede krop, som hun ikke syntes passede til sit sorte ydre. Henrik var bare et umodent fjollehoved, der sad og kom med nervøse og åndssvage kommentarer med sin stemme i overgang. Tommy havde flotte øjne og noget alvorligt og lidt lidende over sit ansigt. Hans lange pandehår faldt hele tiden ned i panden, når han spillede guitar. Han og Anemone var begge på musiklinjen. Han var forsanger i skolens band, og hans sangstemme var så ren og klangfuld, at ingen ville have troet, han var så ung, som han var.
Nu var der snart gået et halvt skoleår. I morgen var det fredag den 1. december, og i stedet for at tage direkte hjem på weekend og træde ind i rollen som deres forældres små børn, som stadig fik kalendergaver, skulle både Gitte, Anemone og en del flere fra skolen til Tommys 17-års fødselsdag i Aalborg. Det var den førende klike på skolen – dem, som var inde i varmen. De havde endda talt om at gå i byen i Jomfru Ane Gade, og Gitte havde måttet love sine forældre at overnatte hos sin moster i Aalborg efter festen, fordi alternativet var, at hun slet ikke måtte komme med. Anemone måtte gerne overnatte hos Tommy, men der var ingen af forældrene, som havde haft fantasi til at forestille sig, at deres 16-årige døtre ville blive udsat for begivenheder, der ville sætte spor langt ind i deres voksenliv på lige præcis den første decembernat i 1990 i Aalborg.
