12. december 2001

Skrevet af Maria

Anemone havde ikke sovet hele natten. Mareridt igen. Nu måtte det altså gerne snart stoppe. Det var bare som om, siden sidste år hvor Gitte og hende havde besøgt Tommys mor Connie, havde hun haft mareridt lige siden. Nærmest hver anden dag. Det var ikke til at holde ud.

De var jo taget ud til Connie efter at Gitte havde snydt sig lidt til at få hendes adresse.

Connie så helt farlig ud i øjnene, da de to piger havde stået uden for hendes hoveddør, det havde hun vist ikke lige regnet med. Alligevel havde Connie inviteret pigerne indenfor. Hun havde lavet te og undskyldt for at hun ikke havde noget sødt at byde på. Det var jo lige meget. Det var ikke derfor de var kommet.

Det var Gitte, der havde taget teten og spurgt ind til hvor Tommy var. Connie fik med det samme tårer i øjnene, men rettede sig op og tog en dyb indånding. Hun begyndte at fortælle.

Tænk at Connie ikke engang ved hvor hendes egen søn er, havde Anemone undrende sagt til Gitte på vej hjem i bussen. Hun havde ikke set ham i flere år. De var åbenbart blevet uvenner over et eller andet åndsvagt, som Connie ikke ville sige. Connie fortalte at Tommy havde råbt en masse grimme ord og smækket med døren. Det sidste han havde råbt var, at han ville tage hen til Carina fra Århus, og Connie kunne lige vove på at opsøge ham. Han var ikke kommet tilbage siden, og Connie havde ingen ide om hvem Carina fra Århus var.

Det havde Anemone og Gitte heller ikke. Desuden var det jo slet ikke sikkert at han befandt sig der, nu var det jo mange år siden han havde forladt sin mor Connie.

Der lå Anemone så i sin seng og tænkte. Hun havde virkelig lyst til at opklare sagen, og finde Tommy. Hun var jo forelsket i ham. Troede hun da i hvert fald. På den anden side kunne der selvfølgelig været sket meget siden sidst. Og hvem var hende Carina. Sikkert en eller anden tynd blondine med lange ben. Ej, det magtede hun næsten ikke. Alligevel, mens hun lå der i sengen, besluttede hun sig til at opsøge hende Carina.  Men hun ville jo gerne have Gitte med til Århus. Gitte var altid så god til at føre ordet. Men sidste år havde Gitte nærmest ikke tid til at tage nogle steder hen sammen med Anemone. Hun skulle pleje sit forhold og havde brug for en pause fra alt det Tommy-halløj, som hun kaldte det. Anemone ville gerne have opsøgt denne Carina allerede sidste år, men hvis Anemone skulle foretage sig noget alene, tog det altid lang tid. Desværre.  Hvorfor var det også at Gitte var blevet så voksen? Barn og mand. Anemone kunne slet ikke se sig selv som hverken mor eller kone. Måske kone, men ikke mor.

Måske skulle hun selv tage turen til Århus alene, i morgen måske? Ej kunne godt være hun skulle have lidt ekstra tid til at planlægge og tænke.