”Sådan går det når man har stemt på de borgerlige” vrængede
Anemone efter Thomas. Han hadede når hun kaldte ham ”borgerlig”, for det var jo
slet ikke det han var! Han havde stemt på Ny Alliance, og følte sig slet ikke borgerlig,
nej mere humanistisk hvis han selv skulle sige det. Han var blevet træt af den
røde fløjs urealistiske løfter om bedre tider, han syntes ikke de havde styr på
den økonomiske del, så han havde stemt på Ny Alliance, da de både var økonomisk
ansvarlige OG havde et ordentligt menneskesyn. At det så resulterede i en
borgerlig regering, var jo ikke hans skyld.
Anemone havde selvfølgelig stemt på Villy. Som årene var
gået, havde hun bevæget sig væk fra den ekstreme venstrefløj og havde ro i
sjælen over at stemme på SF. Stadig rødt, men ikke FOR rødt. Hun og Thomas
havde igen én af deres mange politiske diskussioner, og hun fattede simpelthen
ikke hvordan han kunne bakke op om en borgerlig regering, når nu hans
holdninger også var basseret på respekt for det enkelte menneske og
fællesskabet. Det var som om hun var
blevet mere følelsesladet efter hun fandt ud af at hun var gravid. Som om
følelserne eksploderede inde i hende ved selv den mindste provokation, og det havde
affødt flere skænderier, med gråd som følge i løbet af de seneste par måneder.
Til trods for graviditetens gener havde hun inviteret
Henrik, Gitte og Tommy til middag i aften. Thomas var taget til julefrokost, så
hun var alene hjemme. Hun og Gitte have længe planlagt at de 4 skulle mødes, og
der skulle komme klarhed over hvad der skete den nat for mange år siden til
Tommys fødselsdag. De skulle faktisk have mødtes allerede i januar 2007 men
desværre fik Gitte et tilbagefald, der gjorde at hun skulle igennem
kemomaskinen én gang til allerede fra starten af januar, så mødet imellem de 4
blev udsat….. indtil i aften. Gitte var ikke den samme som før
kemobehandlingen. Det var som om hun var blevet mere indadvendt, hendes tale
var blevet langsom, og hun virkede i det hele taget mere eftertænksom end
tidligere. De gange Anemone havde besøgt Gitte på hospitalet i årets løb, havde
hun bidt mærke i at Gitte altid nynnede den samme melodi. Hun kendte melodien,
men havde brugt ualmindelig lang tid og uendelig mange google-søgninger på at
finde ud af at det var ”Den blå anemone” som Gitte nynnede igen og igen. Anemone havde spurgt Gitte om hvorfor hun
nynnede den samme melodi igen og igen, og Gitte havde svaret at det var fordi
den melodi kom tilbage til hende i drømmene igen og igen.
Det ringede på døren, Anemone åbnede, og udenfor stod Tommy
og Henrik. Anemone fik et sug i maven over synet af Tommy igen. Hvad havde hun
egentlig set i den sut? Han kastede hovedet tilbage, for at vifte pandehåret
til side, og da kunne hun mærke et stik i maven og pludselig huskede hun alt
for tydeligt hvad hun var så vild med ved Tommy. Hun mærkede barnet sparke i maven og lagde
instinktivt hånden over de små fødder der bulede ud igennem hendes maveskind.
Tommy stirrede på maven og udbrød ”det må jeg sgu nok sige min blomst, dét
havde jeg ikke lige set komme!” Han lagde forsigtigt hånden ovenpå hendes hånd
ovenpå maven og Anemone var nær væltet bagover, overvældet af følelser,
følelser som havde været holdt ned i mange år. Henrik bragte hende tilbage til
jorden, da han gav hende en ordentlig krammer imens han nærmest råbte
”hej”. Hun bød dem indenfor, og kort tid
efter ringede det igen på døren, det var Gitte som nu endelig også var kommet.
Anemone bar brødkurven ind, og så var al maden på bordet. De
satte sig alle 4, og høflighedsfraserne stod i kø i den første times tid, inden
den pinlige tavshed overtog. Anemone
tænkte igen og igen over hvordan hun skulle spørge til dén aften, aftenen for
mange år siden, da Tommy havde fødselsdag, men Gitte hjælp hende ufrivilligt i
gang. Gitte brød den pinlige tavshed med
en stille nynnen. Først troede Anemone at det var den sædvanlige ”Anemone sang”
som hun nynnede, men da hun spidsede ører, kunne hun slet ikke genkende
melodien. Ikke før at Tommy
sang med på melodien
”….but its
over now,
it must
have been good,
but I lost
it somehow.
It must have been love,
but its
over now…”
Tiøren faldt, og hun huskede nu alt for godt den tætte dans
med Tommy som hun dansede til Roxettes hit. Igen overvældede følelserne hende
og hun snappede efter vejret imens tårerne trillede ned ad kinderne.
Tommy, hvad skete der egentlig den aften til din 17 års
fødselsdag?
Tommy fortalte om festen hvor han havde scoret hans
drømmepige. Han fortalte om hvor lykkelige han havde været over endelig at få
kløerne i Anemone, herefter sænkede han blikket og der gled en skygge hen over
hans ansigt. Han blev tavs, og måtte hjælpes i gang af Gittes spørgsmål om hvad
der mere var sket. Langsomt fik Tommy fortalt om den flok unge der havde
crashet festen, en flok der også talte hans egen bror. Han fik fortalt at
broren var kommet for at forhindre ham i at finde sammen med Anemone, det var
noget med hans far og mere nåede han ikke at sige før, Anemones skreg og tog
sig til maven. ”Nu kommer barnet” skreg hun, og så kastede
hun op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar