Døren til kælderrummet stod på klem. Anemone trak sin sweater ned over hånden og tog i håndtaget. Inden for døren sad en kontakt, men Anemone var bange for at den bare pære i loftet ville virke for voldsomt i den mørke kælder. Hun tog hun sin mobil op af tasken, fandt lommelygte-appen og lod lyskeglen løbe en tur rundt i rummet.
-Her er ikke meget plads, sagde Anemone og vendte sig om mod Gitte, der stod bag hende.
-Vil du lyse for mig? Anemone rakte mobilen til Gitte. Lugten af fugt skurrede i næserne på dem.
Ud over at kælderrummet var lille, var det fyldt op med ting. Gamle malerbøtter, flyttekasser, en stol, der var i stykker, værktøj og der i hjørnet stod en kuffert. Mellem alt det gamle skrammel tegnede sig en sti hen til kufferten.
Anemone gik de fire skridt over til kufferten mens Gitte lyste for hende. Kufferten lå ned, og lynlåsen var kun halvt lukket. Anemone åbnede det sidste stykke, slog låget op og kiggede ned. Der lå bunker af rudekuverter sirligt pakket i bundter med elastikker omkring. Hun tog et bundt op.
Gitte var kommet nærmere og lyste på det.
-Vil du lyse for mig? Anemone rakte mobilen til Gitte. Lugten af fugt skurrede i næserne på dem.
Ud over at kælderrummet var lille, var det fyldt op med ting. Gamle malerbøtter, flyttekasser, en stol, der var i stykker, værktøj og der i hjørnet stod en kuffert. Mellem alt det gamle skrammel tegnede sig en sti hen til kufferten.
Anemone gik de fire skridt over til kufferten mens Gitte lyste for hende. Kufferten lå ned, og lynlåsen var kun halvt lukket. Anemone åbnede det sidste stykke, slog låget op og kiggede ned. Der lå bunker af rudekuverter sirligt pakket i bundter med elastikker omkring. Hun tog et bundt op.
Gitte var kommet nærmere og lyste på det.
- Regninger, udbrød Gitte. Det er regninger.
-Se her, sagde Anemone, hun rodede blandt bundterne i kufferten og tog endnu et op. Det var ikke rudekuverter, men postkort. Hun vendte bundtet om. Postkortene var sendt til Tommy, og der kun stod tre ord: Glædelig jul, blomst.
-Tommy har fået de samme postkort som mig, sagde Anemone tydeligt overrasket. Hun tog det øverste ud af bundtet.
- Og det her er fra i år. Sendt for tre dage siden fra Aalborg, præcist ligesom det, jeg fik i går.
-Se her, sagde Anemone, hun rodede blandt bundterne i kufferten og tog endnu et op. Det var ikke rudekuverter, men postkort. Hun vendte bundtet om. Postkortene var sendt til Tommy, og der kun stod tre ord: Glædelig jul, blomst.
-Tommy har fået de samme postkort som mig, sagde Anemone tydeligt overrasket. Hun tog det øverste ud af bundtet.
- Og det her er fra i år. Sendt for tre dage siden fra Aalborg, præcist ligesom det, jeg fik i går.
Det havde taget Anemone lang tid at finde ud af, hvor Tommy var flyttet hen. For et år siden havde Thomas smidt hende ud. Pantefoged havde ringet på døren hjemme hos Thomas og Anemone. Det var Thomas, der åbnede, og da fogeden havde spurgt efter Tommy, var han gået helt i sort. Med sine juridiske færdigheder havde han fået snakket pantefogeden fra, at der under nogen omstændigheder kunne bo en på Tommy på denne adresse, selvom pantefogeden stod med flere stævninger i hånden. Efter det besøg rullede sagen. Thomas beslaglagde øjeblikkeligt Anemones computer og fandt en afslørende mail. Og samme eftermiddag smed han hende ud. Det eneste hun havde med, da hun kom op til Gitte var hendes lille håndtaske.
Året havde været en lang sej kamp for at få delt forældremyndighed og tid med Isabella. Heldigvis arbejdede Thomas så meget, at han hidtil ikke havde taget sig særligt af Isabella, så myndighederne fandt, at det var barnets tarv, at hun var de fleste dage hos Anemone.
Tommy var som sunket i jorden. I den første tid boede Anemone hos Gitte. Julen over var det lige, hvad hun havde brug for. Hendes far havde haft en hjerneblødning, og var kommet på plejehjem, hvor hendes mor tilbragte det meste af tiden. De var enige om, at det ikke var et sted for Isabella at holde jul, så Anemone skulle ikke hjem det år, og hun undgik derfor den første tid at involvere forældrene i hendes nye situation.
Efter nogle måneder skaffede kommunen Anemone en tre-værelses lejlighed tæt på Gitte. Lejligheden blev indrettet med et mix af Ikea og genbrugsen, og efter en længere sygemelding var hun tilbage på jobbet i børnehaven. Gitte havde fået en melding fra hospitalet om, at hendes tal var fine, men hun frygtede hele tiden et tilbagefald og havde ikke meget overskud. Derfor bekymrede Anemone i lang tid ikke Gitte med snak om Tommy, men gik selv på jagt. På nettet fandt hun frem til, at Henrik var blevet færdig som jurist med speciale i selskabsdannelse. Han havde ikke længere adresse i Danmark. Anemone mærkede, at hun aldrig havde følt sig helt godt tilpas i Henriks selskab. Tommy kunne hun ikke finde. Men hun var sikker på, at han havde kontakt til Henrik, så da hun fandt en mailadresse til Henrik i Gibraltar, skrev hun til ham. Hun ville ikke give sig til kende, så hun gav sig ud for at have opfundet en app, som hun ved salg kunne tjene millioner på, og hun ville høre om mulighederne for at få mest muligt ud af det.
Henrik lød interesseret i at hjælpe. Han skrev om stråmænd og fordelagtighederne i at flytte til udlandet inden salget. Efter en del mails frem og tilbage fik Anemone nummeret på en i Danmark, der hed Tommy, som hun kunne henvende sig til i første omgang.
Anemone skrev en sms til nummeret, og spurgte hvor de kunne mødes. Det var blevet den 20. december, så hun gav udtryk for, at mødet først kunne blive i det nye år på grund af juleferien. Det gav hende lidt tid. Hun fik en sms med en adresse på en lejlighed i Rådmand Liisbergs Gade. En sidegade til Mejlgade.
Så var det Anemone fik ideen om at tage på uanmeldt besøg inden jul. Bare for at se, hvor det var henne. Anemone ringede til Gitte, og fik hende overtalt til at tage med derud. Adressen var på 2. sal th., og der var lys i vinduet, så måske var han hjemme. De stod og kiggede på bygningen. En rød murstensbygning i fem etager og med karnapper. Anemone fik øje på, at døren ned til kælderen stod åben. Hun fik overtalt Gitte til at gå med derned, og de fandt hurtigt kælderrummet, der tilhørte 2.th.
Året havde været en lang sej kamp for at få delt forældremyndighed og tid med Isabella. Heldigvis arbejdede Thomas så meget, at han hidtil ikke havde taget sig særligt af Isabella, så myndighederne fandt, at det var barnets tarv, at hun var de fleste dage hos Anemone.
Tommy var som sunket i jorden. I den første tid boede Anemone hos Gitte. Julen over var det lige, hvad hun havde brug for. Hendes far havde haft en hjerneblødning, og var kommet på plejehjem, hvor hendes mor tilbragte det meste af tiden. De var enige om, at det ikke var et sted for Isabella at holde jul, så Anemone skulle ikke hjem det år, og hun undgik derfor den første tid at involvere forældrene i hendes nye situation.
Efter nogle måneder skaffede kommunen Anemone en tre-værelses lejlighed tæt på Gitte. Lejligheden blev indrettet med et mix af Ikea og genbrugsen, og efter en længere sygemelding var hun tilbage på jobbet i børnehaven. Gitte havde fået en melding fra hospitalet om, at hendes tal var fine, men hun frygtede hele tiden et tilbagefald og havde ikke meget overskud. Derfor bekymrede Anemone i lang tid ikke Gitte med snak om Tommy, men gik selv på jagt. På nettet fandt hun frem til, at Henrik var blevet færdig som jurist med speciale i selskabsdannelse. Han havde ikke længere adresse i Danmark. Anemone mærkede, at hun aldrig havde følt sig helt godt tilpas i Henriks selskab. Tommy kunne hun ikke finde. Men hun var sikker på, at han havde kontakt til Henrik, så da hun fandt en mailadresse til Henrik i Gibraltar, skrev hun til ham. Hun ville ikke give sig til kende, så hun gav sig ud for at have opfundet en app, som hun ved salg kunne tjene millioner på, og hun ville høre om mulighederne for at få mest muligt ud af det.
Henrik lød interesseret i at hjælpe. Han skrev om stråmænd og fordelagtighederne i at flytte til udlandet inden salget. Efter en del mails frem og tilbage fik Anemone nummeret på en i Danmark, der hed Tommy, som hun kunne henvende sig til i første omgang.
Anemone skrev en sms til nummeret, og spurgte hvor de kunne mødes. Det var blevet den 20. december, så hun gav udtryk for, at mødet først kunne blive i det nye år på grund af juleferien. Det gav hende lidt tid. Hun fik en sms med en adresse på en lejlighed i Rådmand Liisbergs Gade. En sidegade til Mejlgade.
Så var det Anemone fik ideen om at tage på uanmeldt besøg inden jul. Bare for at se, hvor det var henne. Anemone ringede til Gitte, og fik hende overtalt til at tage med derud. Adressen var på 2. sal th., og der var lys i vinduet, så måske var han hjemme. De stod og kiggede på bygningen. En rød murstensbygning i fem etager og med karnapper. Anemone fik øje på, at døren ned til kælderen stod åben. Hun fik overtalt Gitte til at gå med derned, og de fandt hurtigt kælderrummet, der tilhørte 2.th.
Gitte flyttede lyskeglen til flyttekasserne.
-Hvad tror du, der er i dem?, spurgte hun Anemone. I en fart fik Anemone alle bundterne på plads i kufferten. Lynede til igen, og gik over til flyttekasserne. Her løftede hun forsigtigt den ene flap på den øverste kasse. Gitte var fulgt efter med lyset. De kiggede ned i kassen.
- Stoffer, sagde Gitte spørgende.
Lyden af en dør, der blev åbnet gav et sæt i begge piger. Gitte slukkede mobilen, og Anemone gav slip på kassen. De kunne høre skridt som kom nærmere. Gitte var nærmest døren til kælderrummet og kom først ud med Anemone lige efter sig. Nu kunne de også høre stemmer.
- Og hvor er så rummet, sagde en ru mandestemme. Hverken Anemone eller Gitte genkendte stemmen. Anemone tog Gitte i ærmet og hviskede: løb - til højre.
-Hvad tror du, der er i dem?, spurgte hun Anemone. I en fart fik Anemone alle bundterne på plads i kufferten. Lynede til igen, og gik over til flyttekasserne. Her løftede hun forsigtigt den ene flap på den øverste kasse. Gitte var fulgt efter med lyset. De kiggede ned i kassen.
- Stoffer, sagde Gitte spørgende.
Lyden af en dør, der blev åbnet gav et sæt i begge piger. Gitte slukkede mobilen, og Anemone gav slip på kassen. De kunne høre skridt som kom nærmere. Gitte var nærmest døren til kælderrummet og kom først ud med Anemone lige efter sig. Nu kunne de også høre stemmer.
- Og hvor er så rummet, sagde en ru mandestemme. Hverken Anemone eller Gitte genkendte stemmen. Anemone tog Gitte i ærmet og hviskede: løb - til højre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar