17. december 2006

Skrevet af Carina

På trods af store huller i Gittes hukommelse, især om hendes liv og begivenheder fra før hun mødte Jakob og de fik Magnus, så vidste hun godt at december måned altid har været særlig. Ikke kun pga. Jul, men mange af de skelsættende ting der havde været med til at forme hendes liv var sket i december. Tommys fødselsdag var i december, hun var blevet alvorlig syg og opereret i december. Og hendes kontakt til Anemone som indtil for nogle år siden var meget svingende, blev i hvert fald altid genoplivet i december. Siden operationen havde de holdt kontakten, og efter at Anemone var flyttet med Thomas til Aarhus, så de også hinanden rigtig tit.  
Gitte gik hjemme, den svigtende hukommelse og hendes absencer, hvor hun enten sang eller faldt helt i staver betød at hun ikke kunne arbejde. Anemone læste og havde ofte fri om eftermiddagen, det gav dem nogle gode eftermiddage sammen. Enten inde i byen eller hos Gitte. 
For en uge siden havde anemone haft årets postkort med til Gitte og i dag havde de besluttet at åbne sagen endnu en gang. Postkortene skræmte dem ikke mere. Hvis nogen ville dem eller bare Anemone noget ondt burde det være sket for lang tid siden. 
'Hvad ved vi?' spurgte Gitte? 
'Vi ved der er kommet 15 post, for forskellige steder i verden' svarede Anemone. De seneste 3 er poststemplet på Fredericia postcenter, så de er i hvert fald sendt fra Danmark. Skriften på kortene er den samme, så vi må konkludere at det er samme afsender.
Ok, tænkte Gitte. Hvad ved vi ikke? Højt sagde hun: 'Vi ved ikke hvem eller hvorfor?'
Gitte så på Anemone. 'Der er noget jeg er nødt til at fortælle dig, sagde hun' - når jeg synger, så husker jeg ting jeg ellers ikke kan huske. Og kort tid bagefter har jeg glemt dem igen, lidt som en drøm. Du ved, man husker lige når man vågner og kort tid efter er det væk igen. Men nu er jeg begyndt at skrive ned. Vil du se det? 
Gitte kunne egentlig godt selv se at det kunne være lidt svært at få sammenhæng i det hun havde skrevet, men en sætning gik igen flere gange: 'jeg hørte Anemone blive slået. Jeg tror det var Tommy'
Det gav bare ingen mening, Tommy var glad for Anemone og de blev jo kærester den aften, sådan rigtigt. På den anden passede det fint med den kriminelle løbebane Anemone havde hørt om sidste nytårsaften, hvor slagsmål faktisk var det mindste af det. Igen sad pigerne med flere spørgsmål end svar. 
Der var også flere sætninger der beskrev noget med Henrik og Tommy havde skændtes, måske havde de skændtes om Gitte og Anemone - om hvem der skulle have hvem. Det kunne Gitte ikke helt gennemskue. 
Gitte tænkte om det var på tide at de alle 4 blev samlet igen. Om ikke andet, så for gamle dages skyld. Og hvis ikke hverken Henrik eller Tommy havde noget med postkortet at gøre, så kunne de måske bidrage til opklaringen. 
Til Anemone sagde hun: Måske skal vi glemme det? Eller måske skal vi bare kun tale om det denne ene gang om året og ellers bare glemme det?