2. december 1991

Skrevet af Christine

Anemone slentrede ned ad Langgaden, efter at have passeret Pusherstreet med alle de handlende der klaprede tænder imens de ventede på kunder. Det var frostklart vejr, en smuk dag at starte forfra på. Hun ledte efter det lilla hus med en grafitti på endegavlen for enden af Langgaden. Hun havde tit været på Christiania, men i dag var noget helt særligt.

Den velkendte sødlige duft ramte Anemone, da hun slog døren op til det der nu var hendes nye hjem. Tommy og et par andre hun ikke kendte endnu, sad i sofaen og snakkede om de planer det offentlige havde om at byforny Christiania. Stemningen var dyster, planerne gik nemlig på at nedlægge en del af de huse som var beboet af christianitter og opføre nye og meget dyre boliger, som ingen christianitter havde råd til. Hele tanken om fællesskab, økologi og frihed var taget ud af projektet og kapitalismens klamme hånd lå hen over projektbeskrivelsen. ”Skide kapitalistsvin” hvæsede Tommy, imens de andre nikkede. Foran dem lå ”Nitten” som Tommy havde skrevet en artikel til, om den dybere mening bag Christiania, tankerne om ”Den grønne plan” og medbestemmelsen for alle christianitter, for at give et modsvar til den hetz de borgerlige medier og politikere havde kørt imod Christiania de seneste 20 år. Spørgsmålet var bare om hr. og fru Danmark var i stand til at forstå budskabet, men nu var ”Nitten” på gaden og så var det bare at får bladet ud i alle afkroge af Danmark.

Anemone satte taskerne fra sig og satte sig på skødet at Tommy og kyssede ham imens hun mumlede ”hej”. Han var glad for at se hende og præsenterede hende for Gro, Mallen og Kevin, som også boede i kollektivet hvor Tommy og Annemone skulle bo. Anemone så sig omkring og prøvede at ignorere den irriterende følelse af jalousi der dukkede op da hun kort nikkede til Gro. Tommy var hendes, og selvom hun godt vidste at hun ikke kunne eje et andet menneske, var hun alligevel allerede lidt træt af Gro med pigarmbånden, den sorte hættetrøje, de sortlakerede negle og den tykke mørke eyeliner der omkransede hendes mørke øjne. Hun var jo selv iført sort fra top til tå, men Gro var ligesom bare mere sort end hun selv, og det provokerede hende.

Mallen, som egentlig hed Allan, spurgte om hun ville ha´ et hvæs, hun inhalerede og lænede sig afslappet tilbage imod Tommy.  Arrrhhhh hvor var det skønt endelig at være fremme. Endelig at være her uden at skulle hjem til Østerbro til forældrene med de alt for mange velmenende spørgsmål og de bekymrede blikke. Tiden efter efterskolen havde været ét langt forsvar for hvorfor hun IKKE startede på gymnasiet eller i det mindste planlagde at starte på HF til næste år. Hun vidste godt hvad klokken havde slået, når begge forældre satte sig i sofaen sammen med hende og spurgte om hvordan hun havde det. Hendes mor plejede at starte med en smøre om at hun da sandelig godt kunne huske hvordan det var at være ung og have idealer og egne ideer, men det behøvede jo ikke at udelukke at tage en uddannelse. De kunne ikke snakke om andet end uddannelse, de gamle, og det var til at blive sindssyg af at høre på. De fattede slet ikke hvad der egentlig fyldte hendes tanker, og hvis hun en sjælden gang forsøgte at forklare dem hvorfor grøn energi og Greenpeace var langt vigtigere at beskæftige sig med, end dumme tomhjernede blondiner der sad med næsen nede i en åndssvag bog på gymnasiet, så fattede de slet ikke hvad hun snakkede om. Det endte som regel med råben og skrigen, det vil sige Anemone råbte og skreg, hendes mor sad og græd i sofaen imens hendes far rystede på hovedet over sin umulige datter og tænkte at bevares, Anemone havde altid været sin egen, men efter hun kom hjem fra efterskole var hun helt ude i hampen.

Anemone gled dybt ned i sofaen, ved siden af Tommy. Hun lyttede til de andres snak om ”den grønne plan”. Hun smilede skævt over Tommys accent der havde ændret sig fra syngende ålborgensisk til københavnsk i løbet af ganske kort tid imens hun mærkede varmen i kroppen brede sig, og øjnene blive tungere og tungere. Hun gled ind i drømmen. Den drøm som havde fulgt hende det sidste år nu. Drømmen som startede så dejligt med at hun dansede og kyssede med Tommy for første gang, til hans fødselsdagsfest. Hun vågnede med et sæt på det samme tidspunkt i drømmen som hun altid gjorde, nemlig der hvor maven krummede sig sammen og et skrig strandede i halsen på hende. Hun spærrede øjnene op og satte sig ret op i sofaen og mærkede pulsen banke hurtigt igennem kroppen. Tommy så på hende og trak hende ind til sig. Hun havde tænkt tilbage på den aften mange gange, tænkt over hvad der mon skete. Hun havde ikke turdet spørge Tommy om hvad der var sket. Det eneste hun huskede var dansen med Tommy, kyssene, jointsene og så slaget i hovedet, blodsmagen og skriget der ikke kom videre end til halsen og så blev det sort. Det næste hun huskede var at hun omtumlet væltede rundt og ledte efter først Tommy og derefter Gitte men uden at finde dem. Og så følelsen af panik.